Fra invalidepensionist til aktiv folkeskolelærer

29 år og lige flyttet til Sjælland, købt hus, fået nyt arbejde og mor til 3 små, dette var mit perfekte liv for 20 år siden. Lykken varede dog i kort tid, da jeg pludselig blev ramt af en bindevævssygdom kaldet Lupus.

 

 

På under et år sad jeg som en krøbling med føleforstyrrelser, kraftige smerter i hele kroppen og var ikke i stand til at gå uden hjælpemidler. Huset blev indrettet efter kunstens regler, så jeg kunne komme rundt. Lægerne på Roskilde sygehus undersøgte mig på kryds og tværs, hvor de afprøvede diverse medikamenter for at slå udbrudene ned. De kunne dog kun holde det i skak med prednisolon og kemo i pilleform. Jeg blev i stand til at træne mine muskler op omkring leddene i varmt vands bassinet hos fysioterapeuterne, hvor jeg gik i flere år. Jeg røg ud af arbejdsmarkedet og blev pensionist, fik hjemmehjælp, havehjælp og støtte fra familien, men livskvaliteten var helt væk. Som tidligere konkurrencesvømmer har jeg altid sat mig mål, og dette hjalp mig i årene frem. Jeg ville have mit liv tilbage med eller uden sygdom. Mit første mål blev, at jeg skulle bygge mine muskler op omkring ledene, så de kunne overtage belastningen. Efter tre år kom mit andet mål, jeg ville på arbejdsmarkedet igen. Mens jeg trænede dagligt på sygehuset, begyndte jeg at læse enkeltfag på HF. Jeg betalte selv, og kunne efter syv år sammensætte en hel studentereksamen. Jeg fik revalidering og begyndte på læreruddannelsen, da min tidligere uddannelse aldrig ville blive en realitet igen pga. mange løft. Mit tredje mål blev, at jeg skulle klare mig så godt fagligt som muligt på min uddannelse, hvilket jeg klarede med UG+. Min studietid gav mig så meget livskvalitet tilbage pga. de skønne mennesker jeg var omgivet af. Mit andet mål blev en realitet, da jeg blev tilbudt arbejde på Bjergmarksskolen i min praktikperiode. Nu var jeg atter på arbejdsmarkedet, og mit tredje mål under uddannelsen gav nu pote. Mine elever klarede det flot til eksemerne, jeg fik en diplomuddannelse så jeg kunne vejlede andre i deres praktikperiode og fagligheden var i top. Jeg havde lyttet til min krop i alle årene og kunne nu mærke, hvornår jeg skulle passe på for ikke at få et udbrud. Det gik dog galt i august 2018, da mine elever skulle flyttes til en anden matrikel pga. pladsmangel. Med masser af stentrapper op og ned dagligt væltede det ene udbrud ud efter det andet. Til sidst måtte jeg sygemelde mig, da jeg ikke kunne gå og smerterne var blevet så kraftige igen. Min yngste datter havde i månederne op til plaget mig med, at tage til Jumping Fitness i Holbæk, det havde jeg afvist, da min tanke var, at det kun var for unge smukke mennesker, hvilket har vist sig ikke at holde stik. Det er for alle aldre, størrelser og typer. Jeg blev overtalt til at se en times jump, som gav mig et nyt mål. Hvis belastningen på ledene ikke var for hårde, så kunne mine muskler måske trænes op så jeg atter kunne passe mit arbejde. Jeg var nu tilbage til mål et og sad med en kæmpe angst for at hele min verden skulle vælte igen. Mine led fik det bedre og bedre i de kommende måneder pga. jumping fitness og hurtigt i november opstod mål to, jeg ville komme i form inden jeg blev 50. Denne følelse fik jeg allerede otte måneder inden, men det har langt fra bremset mig i nye mål, for man kan altid blive bedre. Kæmpe tak til Jumping Fitness Holbæk, for at give mig livskvaliteten tilbage. Med jeres imødekommenhed, smil og altid gode humør har I givet mig lyst til at komme igen og igen og fastholdt mig i at nå disse mål. Jeg har fået styr på min sygdom og er kommet i rigtig god form, hvilket jeg altid vil være dybt taknemmelig over. Der har vist sig utrolig mange sidegevinster, som jeg efterfølgende er blevet opmærksom på som fx god nattesøvn, nedsat stress, markering af diverse muskelgrupper, opstramning og vægttab, men vigtigst af alt utrolig godt humør. I er blevet min "nye" lille familie.

Med de kærligste forårs jump

Connie