Jumping®4Beginners

Jumping®4Beginners er for alle, der har lyst til at røre sig, få sved på panden og ikke mindst smil på læben. Det er et hold for nye medlemmer og prøvetimer, hvor der bliver lagt ekstra vægt på introduktion og vejledning i de basale teknikker.

Jumping®4Beginners begynder med cirka 10 minutter opvarmning og dynamisk udstrækning. Herefter hopper vi til forskellige energiske rytmer i cirka 35 minutter inklusiv indlagte pauser, hvor hjerterytmen falder og væskebalancen plejes. Vi styrker slutteligt enkelte muskelgrupper inden vi nyder en grundig udstrækning.

Vi har pr. 1. januar 2024 ændret konceptet, hvorfor alle nybegyndere deltager på vores basichold, Jumping Fitness Basic. 

Tag din bedste ven i hånden og book en gratis prøvetime - der er garanti for glade ansigter og energifyldte kroppe:)