Pilates

 

Pilates er en træningsform, der består af øvelser med fokus på fleksibilitet, muskelstyrke og udholdenhed. Pilates fremmer din styrke og muskelkontrol – og så er det øvelser, der hjælper dig til en bedre kropsholdning. Træningsformen er opkaldt efter dens skaber, Joseph Pilates, som udviklede øvelserne i 1920’erne.

Gennem en pilatestræning vil du komme igennem forskellige øvelser på en måtte. Teknikken styrker din bevidsthed om din krop, og hjælper dig til at mærke efter, hvordan du bedst bruger den. Derfor har pilates længe været en populær træningsform blandt dansere, men det er en træningsform, der henvender sig til alle uanset form, alder, køn og fysik. 

Pilates er enormt velegnet til genoptræning og forebyggelse af skader. Pilates stimulerer nemlig blodcirkulationen i hele kroppen, retter ryggen ud og forbedrer kropsbevidstheden.

Pilates kan være udfordrende og krævende på forskellige niveauer af intensitet, afhængigt af din fysiske form, erfaring og de øvelser, du udfører. Pilates fokuserer på styrke, fleksibilitet, kropskontrol og kropsholdning gennem præcise bevægelser og vejrtrækningsteknikker.

 

 

pilates